Forventningsartikel

 

Mit navn er Magnus Mio Slott Nielsen, og jeg er 23 år gammel. Jeg er oprindeligt fra København, men har boet en stor del af mit liv i Præstø. Jeg skriver og producerer musik ved siden af studiet, og spiller jobs sammen med mit band løbende. Jeg har ligeledes en stor interesse for fotografi, og har tidligere gået på fotoskole. Jeg forsøger så vidt muligt at inkorporere disse kompetencer i mit faglige arbejde.

Af dette undervisningsforløb forventer jeg at få en større og bredere indsigt i den politiske verden, både internationalt politisk og helt ned til de mere lokale sammenhænge. Jeg vil rigtig gerne træne en mere kritisk vinkling, og arbejde med mere problematiske sager. Samtidig ønsker jeg at forbedre min egen vinkling helt grundlæggende, sådan at jeg bliver i stand til at vinkle mere præcist og forme min historie sådan at den giver læseren ny viden. Jeg ser frem til at arbejde med sager, der er mere partsbetingede, og forbedre hvordan jeg forholder mig til en kilde en mere klar egen agenda.

Jeg har forberedt mig til forløbet ved at have et større fokus på akutelle nyheder vedrørende politik og samfundet. Jeg har øget mit forbrug af deadline, og er begyndt at tænke mere over hvad der foregår politisk også på et mere lokalt plan.

I gruppe-/par-arbejde kan jeg bidrage med en lidt anderledes tankeprocess og et andet syn på hvordan man kan gribe opgaverne an. Jeg gør som regel en stor indsats for at løfte processen rent humormæssigt, og tror på at det skal være fokuseret, men også hyggeligt. Jeg nyder at fordybe mig, og kan derfor bidrage med seriøst og dybdegående arbejde.

Jeg har store ambitioner for forløbet og uddannelsen generelt. Jeg har efterhånden lært, at man kun får det ud af det som man selv smider ind i det, og jeg vil rigtig gerne have meget ud af det. Jeg vil derfor sætte mit ambitionsniveau mellem 8-10.

Hvis jeg skulle beskrive mine svage sider, så ville det være at min organiseringen godt kunne trænge til en kærlig hånd til tider. Jeg kan have svært ved at fokusere fuldt ud på tingene, hvis jeg finder dem uinteressante, og jeg kan nogle gange have en meget stærk holdning til, hvordan jeg mener man bedst gør tingene.

Mine stærke sider er, at jeg såvidt muligt forsøger at reflektere min egen indsats og process og forbedre den. At jeg er meget kreativt tænkende og er i stand til at producere materiale indenfor mange forskellige platforme. Jeg er dygtig til at formidle og arbejder hårdt, da jeg altid gerne vil levere et godt produkt.

Jeg vil rigtig gerne udvikle mine førnævnte svage sider, og arbejder med at blive bedre til de ting jeg godt selv ved har brug for det. Jeg vil rigtig gerne forbedre mig indenfor samarbejde også, da det virkelig er en vigtig egenskab for mig. Rent fagligt vil jeg selvfølgelig rigtig gerne rykke mig også, og jeg vil rigtig gerne opnå en større professionalisme både i min tilgang til arbejder og i arbejdet generelt.

For at udvikle disse områder vil jeg, for det første være meget opmærksom på, hvilke området jeg skal sætte ind. Samtidig vil jeg forsøge, at få tingene gjort tidligt fra starten af, sådan at jeg aktivt skubber mig selv til at forbedre min organisering af tingene. Jeg vil forsøge at være opmærksom på at være åben i samarbejdet med andre, og vil forsøge at have styr på mit benarbejde sådan, at jeg kan deltage med nærvær.