Ikke alene i ensomheden

 

“Jeg har følt mig usynlig det meste af mit liv”, siger Yasmin Wearing resolut og hiver den kolde vinterluft dybt ned i lungerne. Hun skubber stille det sorte hår væk fra ansigtet, og sidder et øjeblik i tavs eftertænksomhed. Efter den korte pause fortsætter hun

“Da jeg havde det allerværst, følte jeg, at jeg skulle råbe og skrige, uden at der var nogle, der hørte mig. Den følelse er jeg blevet rigtig træt af, og det er derfor, jeg snakker om det”.

 

Yasmin er 21 år gammel. Hun har en god familie, en kæreste og enkelte venner, men hun føler sig stadig ensom. En ensomhed der for Yasmin er gået hånd i hånd med depression og angst.

Ensomheden er en følelse vi alle i et vist omfang kan relatere til, men vi mærker ensomhed vidt forskelligt og har forskellige opfattelser af, hvornår og hvorfor vi er ensomme. 

Af Magnus Mio Slott Nielsen

ALENE KONTRA ENSOM

I den gængse opfattelse af ensomhed, handler den om at være alene. Men dette er ifølge filosof Lars Svendsen, som har skrevet bogen Ensomhedens filosofi, en misforståelse. Han mener, at vi må adskille fænomenerne.

”Når vi ser på grupperne, så ser vi, at gruppen af mennesker, som beskriver sig selv som ensomme, ikke er mere alene end gruppen af mennesker, som ikke beskriver sig selv som værende ensomme”, siger han.

Ensomheden er en følelse og ikke en tilstand. En følelse som vi alle oplever, men hos nogle sætter den sig dybere på livet. Ensomheden der rammer os alle, beskriver Lars Svendsen, som den flygtige ensomhed. Vi kan alle ligeledes blive ramt af en situationsbestemt ensomhed. Den opstår pga. ydre omstændigheder som et brud med en kæreste eller flytningen til en ny by, men den dybere og mere kroniske ensomhed handler om noget andet.

 

Lars Svendsen beskriver faktisk det at være alene, som en zone hvori vi grænsesætter os selv rent socialt. Vi har brug for at være alene, for at finde ud af hvem vi er, og hvordan vores følelsesliv ser ud.

Yasmin beskriver perioden efter gymnasiet, som værende skelsættende, idet der skete en stor ændring, i forhold til hvor meget tid hun var alene.

”Det var dér det begyndte at kollapse for mig. Jeg var ikke distraheret længere. Før i tiden havde jeg ikke tiden til at tænke over det, men lige pludselig havde jeg oceaner af tid.. og så begyndte det at gøre ondt”, siger hun.

 

 

SOCIALE MENNESKER ER OFTE MERE ENSOMME

Ensomhed og det at være uden for sociale cirkler bliver tit sat i samme bås, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. På gruppeplan beskriver Lars Svendsen, at man faktisk ofte ser det modsatte fænomen.

”Mennesker der træffer sine venner hver dag er mere ensomme, end mennesker, der ikke ser deres venner hver dag”, siger han.

Det skyldes, at ensomhed er en social sult der ikke bliver tilfredsstillet. Mennesker, der ser deres venner ofte, har som oftest også et stort socialt behov. Dette behov kan være svært at opfylde selv i sociale perioder af deres liv, men specielt i perioder hvor de ikke er så sociale som de plejer.

Dette gør sig gældende for Yasmin, der beskriver at hun altid har haft et stort socialt behov. Da hun gik på gymnasiet arbejdede hun i 3 forskellige jobs med et godt socialt miljø, og gik ofte til holdtræning. Nu er hun sygemeldt og under udredning, og beskriver at hun mangler et tilhørsforhold.

“Jeg føler, der er en masse grupper, som jeg kan være en del af, men jeg føler, at jeg står udenfor dem alle sammen”, siger hun.

Yasmin ser både familie og kæreste flere gange om ugen, men hun er ensom. Foto: Magnus Mio Slott Nielsen.

 

UNGDOMMEN OPLEVER STOR ENSOMHED

Ungdommen er en periode hvor vi er særligt sårbare overfor ensomhed. Man fjerner sig fra mange af de strukturer, som tidligere har givet tilknytning. De fleste flytter hjemmefra, går ud af skolen og tager andre retninger end deres venner. Mister man forbindelsen til mange af de tidligere venner, kan denne fase af livet betyde ensomhed og mangel på tilhørsforhold. Dette oplevede Yasmin, da ungdommen betød at mange venskaber blev splittet. Hun har nu enkelte venner hun ser en gang imellem, men beskriver selv at hun føler sig distanceret fra de venner, der har påbegyndt uddannelser eller arbejder meget.

Hun beskriver hvordan man, når man har det dårligt, let kan spejle sig i sine jævnaldrene.

“Ved at sammenligne mig med andre mennesker, ser jeg hvor jeg burde være. Jeg burde være nået hertil i mit liv. Jeg burde have det sådan her, fordi det er sådan, alle andre på min alder har det.” siger hun.

ENSOMHEDENS ALVOR

Ensomhed er en følelse, der kan have store effekter både psykisk og fysisk. Lars Svendsen beskriver, at ensomhed rent fysisk kan svare til, at ryge 10-12 cigaretter om dagen.

For Yasmin hang ensomheden sammen med en depression. Depressionen har stået på i 2 år, og ændret hendes tanker omkring sig selv og samtidig hendes fortid. Hun glemte sin egen normal, idet tankerne om hvordan hun tidligere havde haft det blev sløret af depressionen.

Fysisk mærker hun angst og ondt i maven, oftest når hun er alene ved ufrivillig ensomhed.

Psykisk betød det, at Yasmin i en periode mistede lysten til at leve. En tilstand hun følte hendes jævnaldrende ville have svært ved at identificere sig med.

“Det er ikke noget jeg har snakket med mine daværende venner om, fordi vi var så unge. Vi festede bare, og tænkte ikke på dagen i morgen, og lige pludselig så var der mig.. der ikke lavede andet end at tænke, om der var en dag i morgen.” siger hun.

Yasmin er på nuværende tidspunkt i et skillerum i livet, pga. sin sygemelding. Hun går ikke i skole eller på arbejde, og føler derfor hun mangler tilhørsforhold. Foto: Magnus Mio Slott Nielsen

TABUET I ENSOMHED

Yasmin følte, ligesom som mange andre, at ensomheden var et svært tabu at bryde. Det er sårbart at tale om ensomhed, og hun beskriver, at hun ofte stadig ikke ønsker at italesætte det i sociale sammenhæng i frygt for at skræmme folk væk. Hun føler, at specielt som ung kan det være svært, da det typisk ikke er de tunge emner der bliver italesat. Hun mener dog, at man bør anstrenge sig for netop at italesætte de svære ting, for at afstigmatisere dem.

”Jeg synes man burde italesætte det mere, fordi folk skal vide, at det er helt normalt. Jeg tror alle mennesker på et tidspunkt i deres liv, uanset hvor de kommer fra, og hvad de laver, føler sig ensomme”, siger hun.

Hun beskriver samtidig, at hun i starten havde opfattelsen af, at hun var alene i at være ensom, og opfattelsen af sig selv kan være lige så svær, som andres opfattelse.

“Jeg føler mig ynkelig, når jeg siger jeg er ensom. Det har jeg gjort i lang tid, indtil jeg begyndte at snakke med min psykolog og min mor om det.. Det er ikke så sjældent, som man tror det er”, siger hun.