To sider af samme sag

Af Magnus Mio Slott Nielsen

 

To mænd gik torsdag i retten om en episode, der fandt sted tilbage i 2016. Sagen var blevet udskudt bla. fordi en af domsmændene faldt i søvn under retssagen, sidst de stod foran retten.

Begge mænd havde tiltalt hinanden for vold, og mændenes udlægning af begivenhederne var vidt forskellige.

Den yngste af de to var tiltalt for vold i gentagelsestilfælde. Anklagen var, at han havde råbt ”fuck muslimer” til den ældre af de to, som var muslim, og derefter gentagne gange slået ham i ansigtet og på kroppen.

Den ældre mand var tiltalt for, at have forsøgt at påkøre den yngre mand i sin bil, og at have slået ham op til flere gange med en stok. Han var ligeledes tiltalt for, at slå den yngre mand med knytnæve og at have tvunget ham ind i sin bil med vold eller trusler om vold.

Begge mænd nægtede sig skyldige.

 

Den 14 juli 2016 opstod en sag om vold mellem en yngre mand og en ældre muslimsk mand. Sagen kom for retten i november 2018.

Den yngre mand, som tidligere er dømt for vold, indtog sin skranke med en plastikpose fuld af juice brikker og en insulinsprøjte. Den ældre muslim kom langsomt ind i retslokalet med en stok i den ene hånd.

 

Den yngre mand var den første til at indtage vidneskranken. I et nøjsomligt tempo beskrev han et hændelsesforløb, hvori de to mænd stødte ind i hinanden på parkeringspladsen, da den ældre mand trådte ud foran ham. Idet han følte sig provokeret, udbrød den yngre mand  ”fucking muslim.” Han forsatte derefter sin gang med musik i ørene, hvorefter den ældre mand løb efter og slog ud efter den yngre mand. Han beskriver, at han undviger og slår igen af refleks. Herefter falder den ældre mand ned, og den yngre mand søger væk fra situationen. Den ældre man har i mellemtiden sat sig ind i sin bil.

”Han accelerer meget hurtigt”

Herefter beskriver han at den ældre mand forsøger at påkøre ham to gange. Anden gang bliver han, ifølge sin forklaring, ramt af bilen der til sidst kører over hans højre knæ. Den yngre mand løber herefter ind i et boligområde, hvor han beder en ældre dame ringe efter politiet. Her går han i insulinchok og den ældre mand slår ham med sin stok, og river ham ind i sin bil, hvorefter de køre til den nærliggende skole. Den muslimske mand skulle her have sagt, at hans børn skulle se ”hvor farlig en muslim kunne være.”

 

Den ældre mands historie beskrev en anden virkelighed. Han fortalte at han, da han skulle aflevere sine børn i skole, hører en mand råbe ”fuck muslimer.” Men da han troede han hørte forkert, vendte han sig. Idet han vender sig står den yngre mand tæt på hans ansigt og slår ham med en knytnæve i ansigtet. Den yngre mand slår ham gentagne gange, og et af de senere slag vælter ham. Den yngre mand begynder herefter at sparke til ham.

”Jeg følte, at han ville slå mig ihjel.”

Den yngre mand skubber en af døtrene til den ældre mand og løber væk. Da den ældre mand rejser sig får han beskrevet at han er løbet efter en af hans døtre. Han sætter derfor efter ham i bil, men stopper da han ser ham. Den ældre mand tager fat i den yngre, og spørger hvor hans datter er. Den yngre man begynder at angribe ham.

”Han slog som Mike Tyson. Mere end 20 gange.”

Den yngre mand falder dog til ro, og sætter sig villigt ind i bilen for at køre tilbage til skolen. Da han ved skolen får at vide, at politiet er tilkaldt løber den yngre mand fra stedet.

 

De to historier er vidt forskellige, og anklagerne blive smidt begge veje. Politiets billeder fra hændelsesdagen viser at den yngre mand havde et flækket øjenbryn, en mistet tand og skader på sit ben. Den ældre mand havde en flækket læbe der gik ind i mundhulen.

 

Hvilken vej sagen falder bliver afgjort når der falder dom den 23 november.

 

 

Vinkelsætning:

Jeg vil gerne fortælle, at der i 2016 opstod en voldsepisode med grund i racistiske bemærkninger.

Når tiden går hurtigt

Mathias Schneider er 21 år gammel. Han har hele sit liv haft den kroniske sygdom cystisk fibrose. Sygdommen sætter sig primært på lungerne, men har ligeledes medført, at han har fået kronisk nyresvigt.

Af Magnus Mio Slott Nielsen

Mathias Schneider er 1 ud af omkring 450 mennesker der har samme grad af cystisk fibrose i Danmark. Foto: Magnus Mio Slott Nielsen

 

Den lave novembersol er lige gået ned over det lille parcelhuskvarter i Solrød. Gadelamper oplyser en smal vej indrammet af ligusterhække og tynde træhegn. For enden ligger en klynge små rækkehuse side om side. Alle med varme lys i det lille køkkenvindue ud imod vejen. I det midterste hus bor Mathias Schneider sammen med sin familie.

Indenfor kører familielivet sin stille gang. En sort labrador trasker fra det lille køkken og ind i den rutexbeklædte stue. Et varmt lys rammer de hvide vægge og den sorte lædersofa midt i rummet. Et fjernsyn kører stille i baggrunden, og danner soundtracket til en stille torsdag aften.

På mange måder et almindeligt hjem. Mathias er på mange måder en almindelig dreng. Men Mathias er født med cystisk fibrose. Han har levet hele sit liv med den kroniske sygdom, og er blevet konfronteret med sider af livet som hans jævnaldrende ikke engang fjernt har overvejet.

 

En anden tidsramme

Når man lever med cystisk fibrose har man en helt anden tidsramme for livet end gennemsnittet. Mathias familie fandt ud af, at han havde cystiske fibrose da han var 2 måneder gammel, så han har kendt til tilstanden hele sit liv. Det har betyder, at Mathias er vokset op med et andet forhold til tid og alder, end de mennesker han omgiver sig med. Han fyldte 21 år i september, og beskriver mærkedagen som værende et ambivalent skillepunkt i livet.

”Man siger jo den gennemsnitlige levealder for folk med cystisk fibrose er 42 år. Så da jeg fyldte 21 år, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre med den dag. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Ifølge gennemsnitsalderen, så havde jeg levet halvdelen af mit liv dér.”

 

Livet kan virke som et abstrakt fænomen for de fleste af os. Men for Mathias er det meget konkret. Han har skulle forholde sig mere til livet og døden, i en tidlig alder. Det betyder, at livet er meget tæt på. Han har ikke råd til at udskyde sine drømme.

En af disse drømme er at blive verdens bedste floorball dommer. Han har igennem længere tid spillet floorball, men er nu i højere grad gået ind i at dømme kampene. De fleste uger tager han derfor i hallen for at dømme floorballkampe. Indendørssporten, som er i hockeyfamilien, er fysisk krævende. Grundet sin sygdom har Mathias nedsat lungefunktion, og har derfor udviklet specielle løbemønstre sammen med sin meddommer, sådan at han fortsat kan dømme kampene.

På samme tid arbejder han fuldtid i frugt- og grøntafdelingen i Føtex, hvori hans arbejdsopgaver også er fysiske. Det medfører, at han de fleste dage kommer træt hjem og må sove bagefter. Men det er for ham, som for mange andre, en drøm og en ambition at skabe sig en karriere. Det beskriver han selv her:

 

En løbende erkendelse

Cystisk fibrose har altid været en del af Mathias liv. Men alvoren af sygdommen har først rigtig sat sig i hans bevidsthed igennem de seneste par år. Han beskriver et skillepunkt i bevidstheden om det, som værende da to af hans venner døde af sygdommen.

”Nu kender jeg to, der er døde af sygdommen. Det er jo klart, det er også en øjenåbner til at.. Jamen okay, det er faktisk gravalvorligt. ”

Den ene var en tæt veninde der for 3 år siden døde af sygdommen, kort tid efter at have fået en lungetransplantation. Hun var 17 år på daværende tidspunkt.

”Vi har kendt hinanden siden vi var helt små. Vi har været indlagt sammen rigtig mange gange, og gået i skole sammen. Rigshospitalet har jo en skole for kroniske syge børn. Dengang vi var små gik vi i skole sammen derinde.”

”Så det var meget hårdt, da hun blev så syg, at hun ikke kunne klare det mere.”

Erkendelsen af livet med cystisk fibrose er stadig en igangværende proces for Mathias. Men begivenheder som den, og sygdommen generelt, har skubbet ham til at indse flygtigheden af livet. Han beskriver, at han lever med en bevidsthed om at hver dag kan være den sidste, og at han derfor forsøger at sætte pris på hver enkelt dag. Carpe diem er mere end en køleskabsmagnet for Mathias.. det er en reel bevidsthed.

”Vil jeg opnå et eller andet, så gør jeg det. Fordi det kan være det er slut om en uge. Sådan bliver jeg, og alle andre med en kronisk sygdom, jo nødt til at tænke. Det kan slutte meget hurtigt, hvis man er uheldig nok.”

 

En taknemmelighed

Når man lider af cystisk fibrose skal man gennem en lang række behandlinger. Mathias beskriver, at han var indlagt mere eller mindre hele tiden de første 2 år af sit liv. Derfra og indtil han nåede et sted tæt på 10 års-alderen, var han indlagt omkring 60 dage om året. Senere fulgte en mere rolig periode, hvor indlæggelser var mere sjældne. Men de sidste par år er det taget til igen.

Behandlingerne og mængden af medicin som Mathias modtager er dyre omkostninger, og han ser det som et privilegium at have mulighed for at få den nødvendige hjælp. Han giver udtryk for taknemmelighed, og forsøger at give noget igen.

”Jeg er jo blevet hjulpet meget gennem tiden af hospitaler osv., og så har jeg bare tænkt at det var jo meget spændende at hjælpe andre mennesker også. Så det har jeg gjort på min måde, og er blevet samarit.”

Han har igennem Røde Kors taget en samarit uddannelse, og deltager i forskellige begivenheder over sommeren. Han har altid haft en drøm om at uddanne sig til ambulanceredder, men da hans sygdom forhindrede det var uddannelsen som samarit alternativet.

Mathias er opsat på ikke at lade sin sygdom begrænse ham. Foto: Magnus Mio Slott Nielsen

Drømme som alle andre

Mange af livets facetter som vi normalt skubber på den anden side af vores ungdom, bliver en del af ungdommen når man lider af en kronisk sygdom. De fleste mennesker ønsker på et tidspunkt i deres liv at få børn og skabe en familie. Det bliver kompliceret når man har cystisk fibrose. Mænd med cystisk fibrose har sværere ved forplantning, grundet deres sygdom. Der følger ligeledes nogle specielle overvejelser i forhold til fremtiden.

Mathias har et ønske om en dag at få børn, men beskriver at det kan ændre sig med tiden.
”Det er sådan jeg tænker lige nu. Hvis jeg står om 5 år og min tilstand er så meget forværret, at jeg måske skal på transplantationsliste og have nye lunger.. jamen så ved man jo ikke om det går godt eller dårligt. Så kan det godt være min plan vil ændre sig.”

 

 

Hvad er cystisk fibrose?

Cystisk fibrose er en gensygdom, som er arvelig. Sygdommen kommer mest til udtryk igennem lungeproblemer, og mange patienter med cystisk fibrose får brug for en lungetransplantation.

Omkring 150.000 danskere bærer på genet, men der er omkring 450 danskere det lider af cystisk fibrose.

Sygdommen bliver i de fleste tilfælde opdaget i en meget tidlig alder.

Der findes i øjeblikket kun behandlingsmuligheder for cystisk fibrose, men ingen helbredende behandling.

 

 

 

 

 

 

 

6489 anslag.