I blokkens rammer

I forstaden Hasle i Århus V maler 871 boliger himlen grå. Området hedder Bispehaven. Menneskerne farver de grå rammer i lokalområdet. Dette er en reportage om 3 af dem.

Af Magnus Mio Slott Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Issa Ismail

Grå vinduesrammer indhyller de spejlblanke facader og tegner et mønster der udmunder i en boligblok. I vinduerne afspejles personligheder i gardinvalg og interiør. I et vindue hænger et svampebobhåndklæde og bevæger sig i efterårsvinden. I bunden af en af blokkene står en ung mand i grå hættetrøje og ryger en smøg under de hvide betonbuer. Joggingbukser og klipklapper fortæller, at han ikke er på besøg i området. Et varmt smil maler sig over hans ansigt.

Issa har boet i Bispehaven siden han var 12 år gammel. Hans familie bor her stadig.

Til dagligt læser han psykologi og terapi, på et selvbetalt kursus, der tager fire år. Han arbejder imellem semestrene, så livet kan løbe rundt.

Mens han taler, tager han et sug på sin smøg og siger

”Det er det man brænder for, så det er det man går efter. Jeg vil hellere arbejde med mennesker, meget tæt på, i stedet for at nogle kommer og styrer mig. Så jeg valgte denne her vej.”

For Issa er lokalmiljøet afgørende for, at han har valgt at blive boende i Bispehaven. Adspurgt om han ønsker at blive boende, er svaret ja. Han holder en kort pause, og siger så ”Folk er meget tætte her, vi kender hinanden og man ved, hvad man går ind til. Selvfølgelig er der også noget kriminalitet, men så længe man ikke fokuserer på det og bare fokuserer på de gode ting.”

 Kriminalitet er ikke noget nyt i Bispehaven, men Issa fortæller, at det er blevet bedre. Tre af husblokkene er i gang med at blive revet ned. Issa ser det som en kærkommen forandring at åbne området, så man undgår at kriminaliteten kan blomstre.

Issa har ligeledes mærket, hvordan områdets kriminalitet har farvet hans nærmiljø.

”De drenge som jeg voksede op med, de er gået over til det kriminelle. Når jeg møder dem, så siger de pænt hej, men de ved også godt, at jeg ikke er associeret med det miljø. Det er deres. Så de viser respekt over for det.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thi Ngoc Lan Pham

Overfor Fakta ligger en pølsevogn. Den er ikke stor, og har kun to stole til at sidde på. En i hver ende af det smalle gulv man som gæst træder ind på. Der er ikke stille i vognen. De smalle døre åbnes og lukkes jævnligt. Ofte af stamkunder. Enkelte gange af forbipasserende.

En høj mand i arbejdstøj kommer for at hente sin bestilling. 6 burgere bliver pakket i en hvid plasticpose. ”Jeg har skrevet på dem alle, så I kan se, hvem der skal have hvad” siger den lille kvinde bag disken. Hun er iført en lyserød hue, der også agerer hårnet, en lilla trøje og et sort forklæde. Hun sender manden af sted med et varmt smil. Sådan bliver mange kunder sendt af sted.

Thi Ngoc Lan Pham er navnet på den muntre kvinde, der bevæger sig som pendul i den lille biks. Thi fortæller, at hendes søster havde biksen før hende. Da søsteren kom ud for en ulykke tog Thi over, og har i de sidste 4 år haft Texas Grillen. Resten af hendes familie bor alle sammen i nærområdet. Hendes bror var den første der tog turen fra Vietnam til Danmark. ”Han sejlede efter det gode liv i 83” siger Thi, mens hun drysser ristede løg på en pølse.

Hun sætter pris på området, og tilføjer, at hun vil blive så længe lokalsamfundet vil have hende. At dømme ud fra dem der ligger vej forbi, så virker det ikke til at være en bekymring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ali El-Nis

To store blokke rejser sig parallelt i midten af Bispehaven. Et stort område med fliser binder dem sammen. Fra nederste etage kommer en ældre mand med mørkt hår gående. Han er iført klipklapper og går bestemt fra den ene side til den anden. Hans blik er flakkende, og han ser ikke godt.

Ali er oprindeligt fra Libanon, og har boet i Bispehaven i 2 år. Han kom til Danmark for 21 år siden på grund af krig i sit hjemland.

Han vil gerne flytte fra Bispehaven, da han er træt af kriminalitet og vold. Han beskriver, at salget af stoffer er et problem.

Han har tidligere boet i Brabrand, men oplevede det samme der. Han fortæller, at han ønsker en bedre boligsituation, men at det er svært som pensionist.

Da han er færdig med at snakke, vandrer han tværs over pladsen med sit vasketøj under armen.

 

 

 

Korrekturlæst af Thor Hiis

3885 anslag.

 

Læs den fulde artikel her: http://magnusmio.mediajungle.dk/2018/10/10/bispehaven/

 

 

I blokkens rammer 2.0

I forstaden Hasle i Århus V maler 871 boliger himlen grå. Området hedder Bispehaven. Menneskerne farver de grå rammer i lokalområdet. Dette er en reportage om 3 af dem.

Af Magnus Mio Slott Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Issa Ismail

Grå vinduesrammer indhyller de mange spejlblanke glasfacader og tegner et firkantet mønster der udmunder i en boligblok. I vinduerne afspejles personligheder i gardinvalg, og det yderste interiør. I et enkelt vindue hænger et svampebob håndklæde og bevæger sig stille i efterårsvinden. Den ene blok afløser den anden, adskilt af et grønt pusterum der snor sig imellem de grå bygninger. I bunden af en af blokkene står en ung mand i grå hættetrøje og ryger en smøg under de hvide buer der giver bygningen fodfæste. Joggingbukser og klipklapper fortæller, at han ikke er på besøg i området. Et varmt smil maler sig over hans ansigt.

Issa Ismail har boet i Bispehaven siden han var 12 år gammel. Hans familie bor her stadig. Han bor i blokken ved siden af. Broren bor på Centervej, lidt længere nede i området.

Til dagligt læser han psykologi og terapi, på et selvbetalt kursus der i alt tager fire år. Han arbejder ind imellem semestrene, sådan at livet kan løbe rundt.

Mens han taler om det, tager han et sug på sin smøg, og siger

”Det er det man brænder for, så det er det man går efter. Jeg har en baggrund som pædagogassistent. Og jeg vil hellere arbejde med mennesker, meget tæt på, i stedet for at der er nogle der kommer og styrer. Så jeg valgte, at tage denne her vej. Jeg vil gerne arbejde med terapiformer. Hjælpe det enkelte menneske.”

 

For Issa er lokalmiljøet afgørende for, at han har valgt at blive boende i Bispehaven. Da han bliver spurgt om han ønsker at blive boende svarer han, at det gør han. Han holder en kort pause, og siger så

”Folk er meget tætte her, vi kender hinanden og man ved hvad man går ind til. Selvfølgelig er der også noget kriminalitet, men så længe man ikke fokuserer på det og fokuserer på de gode ting.”

Kriminalitet er ikke noget nyt fænomen i Bispehaven, eller for ryet som området har, men Issa fortæller at det er blevet væsentlig bedre nu end det tidligere har været. Tre af husblokkende er på nuværende tidspunkt i gang med at blive revet ned. Issa ser det som en kærkommen forandring, da han håber området bliver åbnet mere op, sådan at der ikke er så mange lukkede rum hvor kriminalitet kan blomstre.

Issa har ligeledes mærket hvordan områdets kriminalitet har farvet hans nærmiljø.

”De drenge som jeg voksede op med, de er gået over til det kriminelle. Når jeg møder dem, så siger de hej og sådan nogle ting, men de ved også godt, at jeg ikke er associeret og ikke er den del af det her. Det er deres miljø. Så de viser en respekt over for det.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thi Ngoc Lan Pham

Der er gråt udenfor. En mørk sky har lige trukket over himlen, og denne tirsdag eftermiddag bevæger sig i et stille tempo. Et lille stykke uden for Bispehavens boligblokke ligger en lille række butikker. Nogle ser lukkede ud for dagen. Andre har plader for dørene, og ligner ikke at de åbner foreløbigt.

Lige over for en lille Fakta, ligger en pølsevogn. Den er ikke stor, og har kun to stole til at sidde på indendørs. En i hver ende af det smalle gulv, man som gæst træder ind på. Der er dog ikke stille i vognen, på en tirsdag. De smalle døre åbnes og lukkes jævnligt. Ofte af stamkunder. Enkelte gange af forbipasserende.

En høj mand med rodet lyst hår og arbejdstøj kommer, for at hente sin bestilling. 6 burgere og pommes frittes bliver nøjsomt pakket i en hvid plasticpose. ”Jeg har skrevet på alle burgerne, så i kan se præcis hvem der skal have hvad” siger den lille kvinde bag disken. Hun er iført en lyserød hue, der i dagens anledning agerer hårnet, en stribet lilla trøje og et sort grill-forklæde. Hun sender manden af sted med et varmt smil og et ”god arbejdslyst” med på vejen. Sådan er mange kunder blevet sendt af sted i dag. Mange er på fornavn i biksen. Mange forlader den med et smil, der er tiltrængt på en grå tirsdag.

Den lille kvinde bag disken bevæger sig som et pendul i den lille pølsevogn. Hun står sjælendt stille, og i flydende bevægelser bliver middagsmåltidet til områdets arbejdere lavet og sendt af sted.

Thi Ngoc Lan Pham er navnet på den muntre kvinde. Thi fortæller, at hendes søster havdebiksen før hende. Da søsteren kom ud for et trafikuheld, tog Thi over og har i de sidste 4 år haft Texas Grillen. Søsteren, og hendes 6 andre søskende bor alle sammen i nærområdet. Hendes ældste bror var den første der tog turen til fra Vietnam til Danmark.

”Han sejlede efter det gode liv i 83” siger Thi, mens hun drysser ristede løg på en grillet pølse.

Hun sætter pris på området, og tilføjer at hun vil blive så længe lokalsamfundet vil have hende. At dømme ud fra menneskene der ligger vej forbi, så virker det ikke til at være en bekymring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ali El-Nis

To store boligblokke rejser sig parallelt i midten af Bispehaven. Et stort område med fliser binder dem sammen, kun adskilt af en lille legeplads. Fra nederste etage kommer en ældre mand med mørkt hår gående ud. Han er iført klipklapper og går bestemt fra den ene side til den anden. Hans blik er let flakkende, og han ser ikke så godt.

Ali El-Nis er oprindeligt fra Libanon, og har boet i Bispehaven i 2 år. Han kom til Danmark på grund af problemer i sit hjemland, og har boet her i 21 år.

Han ville gerne flytte fra Bispehaven, da han er træt af kriminalitet og vold. Han beskriver at salget af stoffer er et problem.

Han har tidligere boet i Brabrand, men oplevede det samme scenarie dér. Han fortæller, at han ønsker en bedre boligsituation, men at det er svært som pensionist.

Da han er færdig med at snakke, vandrer han tværs over pladsen til blokken ved siden af med sit vasketøj.

 

 

 

5489 anslag.